Hvad er plagiat? Definition, eksempler på de typiske former og hvordan du undgår det

Plagiat er, at du fremstiller andres tekst, tanker, data eller resultater som dine egne uden at angive kilden. Det gælder ordret kopiering, tæt omformulering uden henvisning, genbrug af egne tidligere opgaver og ukildet oversættelse fra engelsk. Din uddannelses regler om eksamenssnyd afgør, hvordan sagen vurderes.

Det korte svar

Plagiat (af latin plagiarius, "kidnapper") er at udgive en andens arbejde som sit eget. På dansk uddannelse betyder det typisk at aflevere tekst, idéer, data, figurer eller kode, som du ikke selv har skabt, uden at sige, hvem der har gjort det. Det kan ske bevidst, men også ved uagtsomhed, for eksempel hvis du glemmer en kildehenvisning eller holder dig for tæt på kildens ordlyd.

Husk to ting: Plagiat handler om manglende kildeangivelse, ikke om, at du har brugt andres viden. Al faglig skrivning bygger på andres arbejde. Og din egen uddannelse afgør, hvordan en konkret sag bedømmes. Denne guide forklarer begreberne og er ikke juridisk rådgivning.

Hvad tæller som plagiat? Fem typiske former

Listen er ikke udtømmende. Også data, billeder, tabeller, programkode og andres struktur og argumentation kan indgå. At aflevere en andens opgave under dit eget navn, uanset om den er købt, lånt eller skrevet af en anden, hører til den groveste ende af skalaen.

Eksempler på dansk

Her er opdigtede eksempler, som viser forskellen.

Original (opdigtet kilde): "Mange unge oplever, at skærmtid om aftenen forstyrrer deres søvn, og det kan på sigt påvirke skolepræstationer og trivsel (Nielsen, 2021)."

1. Ordret kopi uden anførselstegn: "Mange unge oplever, at skærmtid om aftenen forstyrrer deres søvn, og det kan på sigt påvirke skolepræstationer og trivsel." Problemet: Ordlyden er kopieret, og kilden mangler.

2. Tæt omformulering uden kilde: "Adskillige unge oplever, at skærmbrug om aftenen forstyrrer deres søvn, og det kan med tiden påvirke præstationer i skolen og trivsel." Problemet: Samme opbygning, få ord skiftet, og ingen henvisning.

3. Korrekt citat: Nielsen (2021) skriver: "Mange unge oplever, at skærmtid om aftenen forstyrrer deres søvn." Ordret gengivelse i anførselstegn med kilde.

4. Korrekt omformulering med henvisning: Når unge sidder med mobilen sent om aftenen, kan det gå ud over søvnen og med tiden også trivslen i skolen (Nielsen, 2021). Egen opbygning, samme betydning og en kilde. Se teknikkerne i Sådan omformulerer du en tekst.

(Kilden "Nielsen, 2021" er opdigtet til eksemplerne.)

Eksempler fra forskellige uddannelser

Plagiat ser forskelligt ud, afhængigt af hvor du skriver. Her er nogle opdigtede situationer.

Eksemplerne viser, at plagiat ikke kun er et akademisk problem. Også på arbejdspladsen forventer kolleger og kunder, at du siger, hvor tal, billeder og analyser kommer fra.

Billeder, data og kode

Plagiat gælder ikke kun brødtekst. Et diagram, du har fundet på nettet, skal have en kilde. Det samme gælder tal fra en statistik, billeder, som du ikke selv har taget, og programkode, du har hentet. Ophavsret og plagiat er to forskellige ting: Ophavsretten handler om, hvad du juridisk må bruge og dele, mens plagiat handler om, at du udgiver andres arbejde som dit eget. Du kan godt have lov til at bruge et billede og alligevel skulle angive, hvem der har taget det.

Hvad er ikke plagiat?

• Almen viden. At Danmark er et kongerige, eller at vand koger ved 100 grader ved normalt tryk, kræver normalt ikke kilde. Er du i tvivl, så angiv en kilde.
• Dine egne tanker og analyser. Når du selv drager en slutning, behøver du ingen henvisning for selve slutningen, men for de data, den bygger på.
• Korrekt citerede passager. En ordret passage i anførselstegn med kilde er ikke plagiat.
• Fælles fagbegreber. Termer som deduktion eller inflation kan bruges frit. Definitionen, du låner, skal derimod have kilde.

Grænsen mellem almen viden og noget, der kræver kilde, kan være svær. Tommelfingerregel: Hvis du har læst det et bestemt sted, eller læseren ikke selv kan forventes at vide det, så angiv kilden.

Hvorfor skriver man kilder? Kildehenvisning og litteraturliste

I danske opgaver, fra SRP og SSO i gymnasiet til bachelorprojekt og speciale på universitetet, hører to ting sammen:

1. Kildehenvisning i teksten (for eksempel "(Nielsen, 2021)" eller en fodnote)
2. Litteraturliste eller kildeliste sidst i opgaven med de fulde oplysninger

Hvilken stil du skal bruge, afhænger af din uddannelse. Mange arbejder med APA eller Harvard, nogle med fodnoter. Følg altid din vejledning. Læs mere i fodnoter og kildehenvisninger, og se vores Kildehenvisning-generator, som kan hjælpe dig med at stille henvisningerne op. Kontrollér altid resultatet mod din uddannelses krav.

Hvad siger reglerne? Find din uddannelses regler

Plagiat bedømmes efter den uddannelses regler, du er indskrevet på. På gymnasiet og andre ungdomsuddannelser findes der regler om brug af hjælpemidler og om eksamenssnyd, som skolen skal følge. På de videregående uddannelser er der regler fastsat på nationalt niveau og i den enkelte institutions egne regler. Det ministerium, der har ansvaret for de videregående uddannelser, fastsætter rammerne.

Vi gengiver ikke konkrete paragraffer eller sanktioner her, fordi reglerne ændres, og fordi de varierer mellem uddannelser. Find i stedet institutionens aktuelle regler om eksamenssnyd (ofte i studieordning, eksamensreglement eller på skolens eller universitetets hjemmeside), og spørg din vejleder eller studievejleder, hvis du er i tvivl. Det gælder også, hvis du vil vide, om og hvordan du må bruge AI-værktøjer, for nogle institutioner forbyder det, mens andre kræver, at du oplyser det.

Konsekvenserne af en sag afhænger af sagens grovhed og af institutionens regler. Vi påstår ikke noget om en bestemt sanktion.

Oversættelsesplagiat: når kilden er på engelsk

På mange danske uddannelser læser du engelsk litteratur. Det er fristende at oversætte en passage og bruge den som egen tekst. Det er stadig plagiat, hvis du ikke angiver kilden, fordi idéen og formuleringen stammer fra den engelske forfatter. Gør i stedet sådan:

• Forstå passagen, og forklar den med egne ord på dansk.
• Skriv kilden, for eksempel "(Smith, 2019)".
• Citerer du en oversat passage, så skriv "(egen oversættelse)" og angiv originalen, hvis din uddannelse tillader det.

Et plagiattjek finder ikke altid oversatte passager, så det er dit ansvar, ikke værktøjets, at kilden står der.

Sådan undgår du utilsigtet plagiat: tjekliste

• Noter kilden med det samme, når du tager et notat.
• Sæt anførselstegn om alt, du skriver ordret af.
• Skriv omformuleringer uden at se på kilden, og sammenlign bagefter.
• Angiv kilden i teksten og i litteraturlisten.
• Afslør genbrug af dit eget tidligere arbejde, og spørg først, om det er tilladt.
• Læs institutionens regler om eksamenssnyd og om AI-værktøjer.
• Brug et plagiattjek som støtte, ikke som erstatning for god kildepraksis.
• Gem dine notater og udkast, så du kan vise din arbejdsproces.

Sådan hjælper AdeptWrite, og hvad værktøjerne ikke kan

Plagiattjek sammenligner din tekst med åbne kilder, som Wikipedia, Wikisource, Internet Archive og åbne videnskabelige databaser, og viser, hvilke passager der ligner. Du skal bruge mindst 30 ord, og grænsen er 6.000 tegn pr. kørsel. Resultatet viser, hvilke kilder der blev gennemsøgt. Kun fire til otte korte, karakteristiske sætningsstumper forlader din browser.

Det kan ikke:

• Se alt. Det søger kun i åbne kilder, ikke i lukkede databaser, betalte tidsskrifter eller andre studerendes opgaver.
• Bevise noget. En lav procent betyder blot, at der ikke blev fundet overlap i de gennemsøgte kilder, ikke at teksten er original. Et match viser fælles ordlyd, ikke hensigt, og et citat med kilde er ikke plagiat.
• Erstatte din institutions egen kontrol.

Er din tekst for tæt på kilden, kan du bruge Omformuler tekst som hjælp til et nyt udkast. Du bør læse og rette resultatet og angive kilden. Er du i tvivl om stavning, kan Dansk stavekontrol hjælpe.

AI-tjekker giver kun et estimat af, om en tekst ligner maskinskrevet tekst, og aldrig et bevis. Brug ikke en score som eneste grundlag for at mistænke en person.

Hvad kan du gøre, hvis du er mistænkt?

Bliv rolig, og læs institutionens regler. Gem dine notater, udkast og kilder. Forklar din arbejdsproces ærligt. Søg hjælp hos en studievejleder eller en studenterrådgiver, hvis din institution har det. Vi kan ikke give juridisk rådgivning.

Guiden er skrevet 2026-11-01. Regler og værktøjer kan ændre sig, så tjek altid de aktuelle regler hos din egen uddannelse.

← Alle guides