Parafrasering og omskrivning

Sådan skriver du et resumé af en tekst, trin for trin

AdeptWrites redaktionOpdateret 8 min. læsning

Et resumé er en kort, neutral gengivelse af en teksts hovedindhold med dine egne ord. Læs teksten, markér nøgleord, skriv én sætning pr. afsnit, skær eksempler og detaljer væk, og skriv i nutid og tredje person uden egen mening. Som tommelfingerregel fylder det 10-25 % af originalen.

Det korte svar

Et resumé er en kort og saglig gengivelse af det vigtigste i en tekst. Du skriver med dine egne ord, i nutid og tredje person, og du tilføjer hverken din mening eller nye oplysninger. Alt, hvad der står i resuméet, skal stå i originalen.

Som en tommelfingerregel fylder et resumé mellem 10 og 25 procent af kildeteksten: cirka 10 procent, hvis du vil have det helt kort, og op mod 25 procent, hvis teksten er kompleks. Det er ikke en officiel regel. Din lærer, din vejleder eller opgaveformuleringen kan bede om noget andet, og så gælder det.

I resten af guiden får du fem trin, en kildetekst skrevet til formålet, resuméet i tre længder, en tjekliste og de fejl, der oftest koster point.

Resumé, referat og sammenfatning: hvad er forskellen?

Ordene bruges forskelligt i forskellige fag og på forskellige skoler, så følg altid din lærers definition. I dansk- og samfundsfagsundervisning bliver de ofte brugt sådan her:

BegrebHvad det erLængdeRækkefølge
ResuméKort gengivelse af hovedpointerneMeget kortFølger tekstens vigtigste led
ReferatMere udførlig, neutral gengivelse, hvor man også viser opbygning og argumenterLængereFølger tekstens rækkefølge tæt
SammenfatningSamler og forbinder pointer, gerne på tværs af flere teksterVariererKan omorganisere stoffet
ParafraseOmskrivning af en passage med egne ordOmtrent samme længdeFølger passagen

Ordet "resumé" kan skrives med eller uden accent. Retskrivningsordbogen tillader begge former. Også referat bruges om møder: et mødereferat er en saglig gengivelse af, hvad der blev besluttet. Læs mere om forskellen på kort og lang gengivelse i Hvad er parafrasering?.

Sådan skriver du et resumé i fem trin

1. Læs teksten to gange

Første gang for at forstå helheden: Hvad handler teksten om, og hvem er afsenderen? Anden gang med en blyant. Læs ikke kun overskriften og første afsnit. Pointer gemmer sig ofte midt i teksten.

2. Markér nøgleord og hovedpointer

Understreg de ord og sætninger, som bærer budskabet: begreber, årsager, resultater, konklusioner. Sæt en streg i marginen ved eksempler, citater, tal og detaljer, du kan undvære.

3. Skriv én sætning pr. afsnit

Formulér hvert afsnits pointe i én sætning med egne ord. Det hjælper at spørge: "Hvad ville jeg sige, hvis nogen spurgte, hvad afsnittet handler om?" Læg originalen til side, mens du skriver. Så undgår du at kopiere.

4. Skær ned og sæt sammen

Slet eksempler, gentagelser og pynt. Slå sætningerne sammen til et sammenhængende afsnit med bindeord som fordi, derfor, men og desuden. Så bliver det en tekst, ikke en liste.

5. Tjek mod originalen

Læs resuméet igennem. Står der noget, som ikke står i teksten? Mangler en hovedpointe? Er der ord eller hele vendinger, som er taget direkte fra kilden? Så skal de enten i anførselstegn eller skrives om.

Sprog og form i et resumé

  • Nutid: "Forfatteren argumenterer for..." også når teksten er gammel.
  • Tredje person: "Artiklen beskriver..." Ikke "jeg synes" og ikke "du".
  • Saglig tone: ingen vurderinger som "en spændende artikel" eller "desværre". Vurdering hører til en analyse eller en diskussion.
  • Nævn kilden først: titel, forfatter eller medie og eventuelt udgivelsesår, fx "I artiklen 'Cyklen skal først' fra en lokalavis beskrives...".
  • Gengiv uden at citere: brug anførselstegn, hvis du må tage en formulering direkte, og angiv kilden. Se Fodnoter og kildehenvisninger.
  • Hold dig til teksten: skriv ikke, hvad du ved om emnet i forvejen.

Eksempel: kildetekst og resumé i tre længder

Nedenfor er en kort tekst i avisstil, som er skrevet til denne guide. Den er opdigtet, og byen, tallene og personerne findes ikke.

Flere cykler, færre biler i Nørrebæk

Nørrebæk Kommune har i to år prøvet en ny løsning i byens midte: Hovedgaden er lukket for biler om formiddagen, og pladsen er i stedet blevet til cykelsti og opholdsområde. Ordningen blev indført, fordi mange forældre var bange for trafikken ved skolen.

Handlende i gaden var først kritiske. Flere frygtede, at kunderne ville blive væk. Det viste sig i en tælling fra kommunen, at flere gående og cyklende kom forbi butikkerne, mens antallet af biler faldt. Butiksejerne er stadig uenige om, hvorvidt omsætningen er steget, og kommunen har ikke offentliggjort tal for den.

Kritikerne peger desuden på, at ældre og gangbesværede har sværere ved at komme ind i midtbyen om formiddagen. Kommunen har derfor åbnet en handicapparkering ved biblioteket og overvejer at forlænge køretiden.

Politikerne skal i foråret beslutte, om ordningen skal gøres permanent.

Teksten er cirka 140 ord. Procentreglen giver her 14 til 35 ord, og det er stramt for en så kort tekst, så eksemplerne nedenfor er lidt længere. Reglen fungerer bedre på længere tekster.

Trin 2 anvendt: nøgleord

Nørrebæk Kommune, lukket for biler om formiddagen, cykelsti, tryghed ved skolen, handlende kritiske, flere gående og cyklende, uenige om omsætning, ældre og gangbesværede, handicapparkering, beslutning i foråret.

Trin 3 anvendt: én sætning pr. afsnit

  1. Kommunen har lukket hovedgaden for biler om formiddagen af hensyn til børnenes trafiksikkerhed.
  2. Butikkerne frygtede tab af kunder, men en tælling viser flere gående og cyklende, mens omsætningen er uafklaret.
  3. Kritikere mener, at ældre og gangbesværede er stillet dårligere, og kommunen har oprettet en handicapparkering.
  4. Politikerne beslutter i foråret, om ordningen bliver permanent.

Resuméet i tre længder

Én sætning:

Nørrebæk Kommune har lukket hovedgaden for biler om formiddagen af hensyn til skolebørnene, og politikerne beslutter i foråret, om ordningen skal være permanent.

Kort afsnit (cirka 60 ord):

Artiklen beskriver, at Nørrebæk Kommune har lukket hovedgaden for biler om formiddagen for at gøre trafikken mere sikker for børnene. Butikkerne var bekymrede, men en tælling viser flere gående og cyklende, mens det er uklart, om omsætningen er ændret. Kritikere peger på ulemper for ældre og gangbesværede, og kommunen har oprettet en handicapparkering. I foråret afgør politikerne ordningens fremtid.

Punktform:

  • Hovedgaden er lukket for biler om formiddagen af hensyn til børnenes sikkerhed.
  • Flere gående og cyklende kommer forbi butikkerne, men omsætningen er uafklaret.
  • Ældre og gangbesværede er en bekymring, og der er oprettet handicapparkering.
  • Politikerne beslutter i foråret, om ordningen bliver permanent.

Hvad blev skåret væk?

Forældrenes bekymring er sammenfattet i "af hensyn til børnene". Detaljer om pladsens indretning er udeladt, og butiksejernes uenighed er samlet i "uafklaret". Der står ingen vurdering af, om ordningen er god eller dårlig.

Hvad der er forkert i dette resumé

Her er et dårligt eksempel, så du kan se fejlene:

Jeg synes, det er en god idé, at Nørrebæk lukker hovedgaden. Folk skal alligevel cykle mere, og butikkerne tjener helt sikkert flere penge nu. Politikerne bør gøre ordningen permanent.

Her er tre fejl: det bruger første person og mening ("jeg synes", "bør"), det påstår noget, teksten ikke siger ("tjener helt sikkert flere penge"; artiklen siger, at det er uafklaret), og det nævner ikke kilden.

Længderegler: hvad skal et resumé fylde?

KildetekstResumé (10 %)Resumé (25 %)
400 ord40 ord100 ord
800 ord80 ord200 ord
1.500 ord150 ord375 ord

Tallene er en tommelfingerregel til at komme i gang. Er opgaven fx "resumér i højst 150 ord", så gælder 150 ord, uanset hvor lang teksten er. Overskrid aldrig en ordgrænse, fordi det ofte tæller negativt. Brug Ordtæller til at tælle.

Sådan bruger du et resumé i skole og arbejde

  • Dansk og samfundsfag: et resumé eller referat er ofte første trin i en analyse eller en synopsis. Hold gengivelsen adskilt fra din egen vurdering.
  • Universitetet: i en litteraturgennemgang resumerer du hver kilde kort og knytter dem derefter sammen. Husk kildehenvisning.
  • På arbejdet: et resumé af et møde, en rapport eller en lang mailtråd skal give læseren beslutningen og de næste skridt først. Se også Skriv et notat eller referat.

Sådan bruger du AdeptWrites resumé-værktøj

Resumé af tekst kan sammenfatte en lang tekst i tre tilstande: Punktform, Afsnit og Én sætning. Du indsætter teksten, vælger tilstand og får et forslag, som kun skal indeholde idéer, der står i teksten. Der er en grænse på 6.000 tegn pr. kørsel, så længere tekster skal deles op.

Husk at behandle resultatet som et udkast:

  1. Læs resultatet og sammenlign med originalen. Mangler en hovedpointe, eller er noget tilføjet?
  2. Omskriv med dine egne ord, så det passer til din opgave og dit sprog.
  3. Skal du aflevere resuméet som din egen opgave, så følg din skoles regler for brug af hjælpeværktøjer. Læs om det i Hvad er ChatGPT, og hvordan bruger du det på dansk?.
  4. Hvis resuméet ligger tæt på originalen, så skriv det mere om med Omformuler tekst eller i hånden, og kør et plagiattjek.
  5. Ret sprog og tegnsætning med Dansk stavekontrol og Tjek grammatik.

Tjekliste

  • Står kilden (titel, forfatter, medie) i første sætning?
  • Er hovedpointerne med, og er eksempler og detaljer skåret væk?
  • Er alt skrevet med mine egne ord, og står citater i anførselstegn?
  • Er det skrevet i nutid og tredje person?
  • Er der ingen egen mening og ingen nye oplysninger?
  • Er længden rimelig i forhold til opgaven?
  • Er rækkefølgen logisk, og hænger sætningerne sammen med bindeord?
  • Er stavning, sammensatte ord og komma rettet?

Almindelige fejl

  1. At kopiere sætninger fra originalen og kun bytte nogle få ord. Det kan opfattes som plagiat.
  2. At blande resumé og vurdering. Gem din mening til analysen.
  3. At gengive for meget. Hvis resuméet er næsten lige så langt som teksten, har du ikke valgt fra.
  4. At skrive i datid. Skriv "forfatteren hævder", ikke "forfatteren hævdede".
  5. At glemme afsender og situation. Læseren skal vide, hvem der siger hvad.
  6. At lade et værktøj skrive det hele. Et automatisk resumé kan udelade det vigtige eller lægge vægt på det forkerte. Du bærer ansvaret.

Prøv værktøjerne

Resumé af tekst
Opsummer lange tekster til de vigtigste pointer – i punktform, som afsnit eller i én sætning.
Åbn værktøjet
Omformuler tekst
Omskriv tekst i 7 tilstande: Standard, Formel, Uformel, Akademisk, Kreativ, Forkort og Uddyb.
Åbn værktøjet
Ordtæller
Tæl ord, anslag, sætninger og læsetid.
Åbn værktøjet
Plagiattjek
Find tekst, der ligner åbne onlinekilder, og se præcis hvilke kilder der blev søgt i.
Åbn værktøjet
Dansk stavekontrol
Find stavefejl mod ordlisten da_DK og klassiske fejl som manglende nutids-r direkte i browseren – med forslag til rettelser.
Åbn værktøjet
Tjek grammatik
Ret grammatik, stavning og tegnsætning på dansk og andre sprog – alle rettelser bliver markeret.
Åbn værktøjet

Ofte stillede spørgsmål

Hvor langt skal et resumé være?

Som tommelfingerregel 10-25 % af kildeteksten, men opgaven går forud. Bliver du bedt om fx højst 150 ord, så er 150 ord grænsen. En kort tekst kan resumeres i få sætninger, mens en lang og kompleks tekst kræver et par afsnit.

Hvad er forskellen på et resumé og et referat?

Et resumé er kort og samler hovedpointerne. Et referat er mere udførligt og følger tekstens opbygning og argumenter tættere. Begreberne bruges dog forskelligt i fag og på skoler, så følg din lærers definition og opgavens instrukser.

Skal et resumé skrives i nutid?

Ja, det er normen i dansk og samfundsfag. Du skriver fx "forfatteren argumenterer", også selv om teksten er gammel. Brug tredje person, og undlad egen mening. Skal du gengive tidligere hændelser i teksten, kan datid indgå, men resuméets ramme står i nutid.

Må jeg bruge et værktøj til at lave resuméet?

Det afhænger af din skole eller arbejdsplads. Et værktøjs forslag kan udelade pointer, så sammenlign med originalen og skriv det om med egne ord. Spørg din underviser, om hjælpemidler er tilladt, og oplys brugen, hvis det kræves.

Alle guides