Hvad er ChatGPT, og hvordan bruger du det på dansk?

ChatGPT er en chatbot fra OpenAI, der bygger på en stor sprogmodel. Den forudsiger ord ud fra mønstre i enorme tekstmængder og kan skrive, omformulere og forklare på dansk. Den kan finde på fakta og begå danske fejl, så du skal selv læse efter, og du skal følge din skoles eller arbejdsplads regler for brug af AI.

Det korte svar

ChatGPT er en chatbot, hvor du skriver en besked på almindeligt dansk og får et skrevet svar tilbage. Den er udviklet af virksomheden OpenAI og bygger på en stor sprogmodel: et program, der er trænet på enorme mængder tekst til at forudsige, hvilke ord der passer bedst som fortsættelse af en tekst. Den forstår ikke verden, som et menneske gør, men den er god til at ramme tonen og formen i en tekst.

Til dansk fungerer den som et hurtigt skriveredskab: den kan lave udkast, forklare begreber, omformulere og rette. Den kan også tage fejl med stor selvsikkerhed. Alt, hvad den skriver, skal du selv læse, kontrollere og stå inde for. Og hvis du er elev eller studerende, afgør din uddannelses regler, hvornår og hvordan du må bruge den.

Guiden er skrevet 2026-11-01. Tjenester som ChatGPT ændrer sig ofte, så tjek udbyderens egne sider for aktuelle funktioner, priser og vilkår.

Hvad er en sprogmodel?

En sprogmodel er trænet på meget store samlinger af tekst. Under træningen lærer den, hvilke ord og sætninger der typisk følger efter hinanden. Når du skriver en besked, regner modellen sig frem til et sandsynligt næste ord, derefter det næste, og sådan bygges svaret op.

Det har tre praktiske konsekvenser:

1. Den formulerer flydende, men tjekker ikke sandhed. Et svar kan lyde troværdigt og alligevel være forkert. Fagfolk kalder det, når modellen finder på noget, for at den "hallucinerer". Det rammer ofte kilder, årstal, citater og tal.
2. Den skriver det sandsynlige. Svar bliver ofte generiske og lidt ensartede, medmindre du giver den noget konkret at arbejde med.
3. Den afhænger af dit spørgsmål. Jo mere præcist du beskriver opgaven, målgruppen og formen, jo mere brugbart bliver udkastet.

ChatGPT er ét produkt blandt flere, der bygger på samme idé. Principperne i denne guide gælder derfor også andre chatbots.

Hvor godt skriver ChatGPT dansk?

Dansk er et lille sprog med langt mindre tekstmateriale end engelsk, så du skal ikke forvente samme sikkerhed. Vi giver ingen procenter eller testresultater her, for vi har ikke noget officielt grundlag at hente dem fra. Til gengæld kender man de typiske steder, hvor dansk skrevet af en maskine skurrer. Se efter disse, når du læser et udkast.

Sammensatte ord

På dansk skrives sammensætninger i ét ord. En maskine, der er påvirket af engelsk, kan splitte dem.

Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn er facitlisten. Dansk stavekontrol kan hjælpe med at finde adskilte sammensætninger, men læs også selv efter.

Nutids-r og tider

Danske verber får -r i nutid (jeg spiser, de løber), men ikke i navnemåde (at spise, at løbe). Når du redigerer i et udkast, kan der snige sig fejl ind. Tjek derfor "vil spiser", "skal løber" og lignende.

Idiomer og talemåder

Direkte oversættelser fra engelsk giver ofte et ukendt udtryk. "At slå to fluer med ét smæk" er dansk, mens "at gå den ekstra mil" er lånt fra engelsk. Spørg dig selv, om en dansk kollega ville sige det.

Tone og tiltale

Modellen vælger let en tone, som er for stiv, for amerikansk begejstret eller for udenlandsk i sine overgange ("I dagens hurtigt skiftende verden..."). Danske tekster til arbejde og skole er ofte mere jordnære. Bed om en bestemt tone, og vælg selv mellem du og De, som guiden Du eller De forklarer.

Komma og tegnsætning

Dansk bruger grammatisk komma, ikke komma efter pauser, men en chatbot sætter tit komma, som man gør på engelsk. Se kommaregler på dansk, hvis du er i tvivl.

Eksempler på prompts på dansk

En god prompt siger, hvem du er, hvad teksten skal bruges til, hvem der læser den, og hvilken form den skal have. Her er nogle opdigtede eksempler.

Til skole og uddannelse

• "Forklar begrebet kognitiv dissonans for en elev i 2.g. Brug højst 150 ord og et eksempel fra hverdagen."
• "Jeg skal skrive en synopsis i samfundsfag om unges brug af sociale medier. Giv mig fem mulige problemformuleringer, jeg selv kan vælge imellem."
• "Her er mit afsnit. Hvor er argumentet uklart? Svar med spørgsmål, ikke med en omskrivning."

Det sidste eksempel er den mest ansvarlige brug: du lader værktøjet stille spørgsmål, mens du selv skriver.

Til arbejde

• "Skriv et udkast til en kort mail til en kunde, der skal vide, at leveringen er forsinket en uge. Tonen er venlig og direkte. Brug ikke floskler."
• "Gør dette referat fra mødet til fem punkter med ansvarlig og frist."
• "Foreslå tre emnelinjer til nyhedsbrevet om vores sommerudsalg."

Til sprog

• "Ret kun stavefejl og kommafejl i teksten. Ændr ikke ordvalg."
• "Giv mig tre alternativer til sætningen, hvor ordet vigtig ikke indgår."

Sådan får du bedre svar: en lille skabelon

1. Rolle og situation: "Jeg er elev i 3.g og skriver en analyse af en novelle."
2. Opgaven: "Foreslå en disposition."
3. Rammer: "Højst 200 ord. Dansk, sagligt sprog."
4. Dit eget materiale: indsæt dine noter og dine citater, så den arbejder med dit stof.
5. Bed om fremgangsmåden: "Spørg mig, hvis noget er uklart, før du svarer."

Læs derefter svaret kritisk og bed om rettelser. Bed ikke modellen om at opfinde kilder: den kan finde på bøger og artikler, der ikke findes.

Hvad du ikke må stole på

• Kilder og litteraturlister. Tjek hver kilde i et bibliotek eller hos udgiveren. En henvisning, der ser rigtig ud, kan være opdigtet. Brug Kildehenvisning og litteraturliste til selve formatet, når du har en rigtig kilde.
• Tal og datoer. Find dem i en officiel kilde, for eksempel Danmarks Statistik eller myndighedens egen side.
• Juridiske, medicinske og økonomiske råd. Brug en fagperson.
• Aktuelle begivenheder. Svar kan være forældede, medmindre tjenesten viser sine kilder.
• Personlige oplysninger. Skriv ikke fortrolige data om dig selv, kolleger, kunder eller elever ind i en chatbot, før du har tjekket udbyderens vilkår og din arbejdsgivers regler.

Skole, universitet og arbejde: tjek reglerne

Der findes ikke én dansk regel for AI i undervisningen. Gymnasier, erhvervsskoler, universiteter og enkelte fag kan have forskellige regler, og de ændrer sig. Nogle opgaver og eksamener forbyder hjælp fra AI helt, andre tillader den med kildeangivelse, og atter andre kræver, at du beskriver, hvordan du har brugt den. Vi citerer derfor ikke paragraffer her.

Gør det sådan:

1. Find reglerne i din studievejledning, eksamensbestemmelser eller opgaveformulering, og spørg din underviser, hvis det er uklart.
2. Oplys brugen, hvor det kræves: hvilket værktøj, hvad du brugte det til, og hvad du selv skrev.
3. Gem dine kladder og noter, så du kan vise, hvordan din tekst blev til.
4. Skriv selv det, du bliver bedømt på: analysen, argumentationen og konklusionen.
5. Husk, at du er ansvarlig for alt, hvad der står i afleveringen, også fejl fra værktøjet.

På arbejdet gælder virksomhedens egen politik. Spørg din leder eller it-afdelingen, før du bruger en chatbot til noget, der indeholder interne eller personlige oplysninger.

Hvad med AI-tjekkere og humanizere?

Mange spørger, om en lærer kan se, at en tekst er skrevet med en chatbot. Der findes værktøjer, der forsøger at estimere det. Den slags resultater er aldrig beviser og kan tage fejl begge veje, især på korte, formelle eller sprogligt enkle tekster. Læs mere i Hvordan virker en AI-tjekker?.

AdeptWrite har en AI-tjekker, som viser et estimat og sine egne begrænsninger. Den kræver mindst 40 ord og tager højst 6.000 tegn pr. kørsel. Den er beregnet til selvtjek, ikke som bevis mod nogen.

AI Humanizer omskriver et AI-udkast, så det lyder mere naturligt og personligt, i tilstandene Naturlig, Personlig og Professionel. Den holder fakta og betydning, men giver ingen garanti for, hvordan en AI-tjekker vurderer teksten, og den fritager dig ikke for at oplyse brugen af AI, hvor det kræves. Brug den til at få et stift udkast til at ligne dig, og læs resultatet igennem.

Sådan bruger du ChatGPT og AdeptWrite sammen

1. Skriv selv dispositionen ud fra dine noter og pensum.
2. Brug chatbotten til spørgsmål og udkast, ikke til at aflevere færdige tekster.
3. Omskriv med egne ord. Omformuler tekst kan give forslag til alternative formuleringer, men du bestemmer, hvad der står.
4. Ret sproget. Kør teksten igennem Dansk stavekontrol og Tjek grammatik.
5. Tjek for overlap. Et plagiattjek søger efter tekst, der ligner eksisterende kilder. Læs om begrebet i Hvad er plagiat?.
6. Læs højt og ret det, der ikke lyder som dig.

Tjekliste før du afleverer eller sender

• Har jeg kontrolleret alle kilder, tal og navne i en pålidelig kilde?
• Er sammensatte ord, nutids-r og komma rettet?
• Lyder teksten som mig og ikke som en reklame?
• Må jeg bruge AI til denne opgave, og har jeg oplyst det, hvis det kræves?
• Har jeg gemt kladder eller versionshistorik?
• Har jeg undgået at indsætte fortrolige oplysninger i en chatbot?

Almindelige fejl

• At aflevere første svar uden at læse det. Det er her opdigtede kilder og stive vendinger slipper igennem.
• At bede om "en opgave om X". Et vagt spørgsmål giver et generisk svar, som andre også kan få.
• At tro, at en AI-tjekker kan frikende en tekst. En lav score er ikke en tilladelse.
• At skjule brugen. Hvis reglerne kræver, at du oplyser det, er ærlighed den sikre vej.
• At lade modellen bestemme dit synspunkt. Argumentationen skal være din.

← Alle guides