Ofte forvekslede ord på dansk: regler, eksempler og huskeregler

De fejl, der oftest snyder i dansk skrift, er nutids-r (jeg lærer, ikke jeg lære), at/og foran verber, hun/hende og de/dem, nogle/nogen samt ligge/lægge. Her får hvert par en kort regel, en forkert og en rigtig sætning og en huskeregel. Til sidst er der en selvtest på ti sætninger med facit.

Det korte svar

De danske ord, som oftest forveksles i skrift, er de ord, der lyder ens eller næsten ens i tale, men skrives forskelligt. Her er de vigtigste på en linje hver:

Resten af guiden går gennem parrene ét ad gangen. Dansk Sprognævn og Retskrivningsordbogen afgør, hvad der er korrekt. Den gældende udgave er Retskrivningsordbogen 5.1 fra 2025, som du kan slå op i på ro.dsn.dk. Betydninger og brug kan du supplere med Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo).

Sådan er listen sat sammen

Parrene er ordnet efter, hvor ofte de efter vores vurdering fejler i almindelig skolestil og hverdagsskrivning, med de mest udbredte først. Rækkefølgen er en redaktionel vurdering og ikke resultatet af en optælling, så der er ingen procenter her. Vi bygger på de fejl, som Dansk Sprognævns rådgivning og de danske eksempelpar i vores stavekontrol peger på. De danske opslag i stavekontrollen er endnu ikke kontrolleret ord for ord på ro.dsn.dk, så brug Retskrivningsordbogen som sidste instans, hvis du er i tvivl om en enkelt form.

Hvert par er bygget på samme måde: regel, forkert og rigtigt, huskeregel og et link til det tilhørende opslag i stavefejlsamlingen.

1. Nutids-r: jeg lærer, ikke jeg lære

Det er en af de mest almindelige fejl i dansk hverdagsskrift, og den opstår, fordi -r'et næsten forsvinder i udtalen.

Reglen: Et dansk verbum i nutid ender på -r. Grundformen (infinitiv) har ikke -r. Grundformen bruges efter infinitivmærket "at" og efter hjælpeverberne kan, vil, skal, må, bør og ville.

Huskeregel: Står der kan, vil, skal eller at lige før verbet, skal -r'et af: Jeg kan lære dansk. Ellers er verbet i nutid og skal have -r: I dag lærer jeg dansk.

Undtagelser at kende: Nogle få verber har uregelmæssig nutid og får ikke et ekstra -r sat på: jeg ved, jeg kan, jeg vil, jeg skal, jeg har, jeg er, jeg gør. Slå dem op, hvis du er i tvivl.

Opslag i stavefejlsamlingen: jeg lærer eller jeg lære, at lære eller at lærer, jeg gør eller jeg gøre og han bliver eller han blive.

2. At eller og: "prøver at", ikke "prøver og"

I tale lyder begge ord som en kort, svag lyd. I skrift er de to helt forskellige ord.

Reglen: At er infinitivmærke og står foran verbets grundform: Hun prøver at forstå. Og er et bindeord, der forbinder to ens led: Hun læser og skriver.

Huskeregel: "Og" lægger to ens ting sammen, så du kan som regel erstatte det med "samt": Hun læser samt skriver. Det kan du ikke med "at": Hun prøver samt forstå giver ingen mening, så det må være "at".

Opslag: prøver at forstå eller prøver og forstå.

3. Hun eller hende

Reglen: Hun (og han) er grundled og står, når personen gør noget: Hun læser. Hende (og ham) er genstand eller står efter et forholdsord: Jeg ser hende. Det er til hende.

Den lumske fejl er sammensætningen "hende og jeg" i grundleddet. Fjern den ene person for at høre det: Hende tog toget er forkert, så hun er rigtigt.

Huskeregel: Sæt "ham" ind i stedet. Passer "ham", skal det være "hende". Passer "han", skal det være "hun".

Opslag: jeg så hende eller jeg så hun.

4. De eller dem

Parallellen til hun/hende i flertal. Mange forveksler dem, især i talesprog og på sociale medier.

Reglen: De er grundled: De kommer i morgen. Dem er genstand eller står efter forholdsord: Jeg ser dem. Vi tog af sted sammen med dem.

Den sidste række er den, som de fleste undrer sig over, for sætningen findes i begge versioner i talesproget. I en sætning, hvor gruppen er grundled, skal der stå de: De, der kommer for sent, må vente. Hvis gruppen er genstand, hører dem til: Jeg hjælper dem, der kommer for sent.

Huskeregel: Sæt "vi" eller "os" ind. Passer "vi", er det "de". Passer "os", er det "dem".

Opslag: jeg så dem eller jeg så de.

5. Nogle eller nogen

Reglen: I bekræftende sætninger med flertal skriver du nogle: Jeg har lånt nogle bøger. Nogen bruges efter ikke og andre benægtelser og i ental om en person eller en ting: Jeg har ikke nogen bøger. Nogen har glemt sin jakke. I spørgsmål ser man begge former (Har du nogle bøger? / Har du nogen bøger?), så der er ikke en fast fejl at undgå.

Efter ikke er nogen det almindelige valg: Der er ikke nogen penge tilbage.

Huskeregel: "Nogle" hører til de bekræftende sætninger. "Nogen" hører til sætninger med "ikke" eller "aldrig". Reglen har nuancer, så slå op i RO, hvis sætningen er speciel.

Opslag: nogle bøger eller nogen bøger.

6. Ligge eller lægge

Her er det ikke udtalen, men to næsten ens verber med forskellig betydning.

Reglen: Ligge (ligger, lå, har ligget) har ingen genstand: noget befinder sig et sted. Lægge (lægger, lagde, har lagt) har en genstand: nogen anbringer noget.

Huskeregel: Kan du spørge "hvad?" efter verbet? Jeg lægger… hvad? Bogen. Så er det "lægge". Bogen ligger… hvad? Intet. Så er det "ligge".

Opslag: ligger eller lægger.

7. Vær eller var

Reglen: Bydemåden (imperativ) af være er vær. Var er datid: Jeg var træt. RO 5.1 har i øvrigt givet næsten alle verber en bydeform, så du kan slå en usædvanlig bydeform op, hvis du er i tvivl.

Huskeregel: Er det en opfordring, du kunne sige til en person, der står foran dig? Vær rolig nu. Så er det "vær". Handler det om noget, der skete, er det "var".

Opslag: vær rolig eller var rolig.

8. Sammenskrivning eller ej: i dag, i hvert fald, tværtimod

Danske fejl kan også handle om, hvor mange ord noget skrives som.

Huskeregel: Hvis udtrykket indeholder et forholdsord som i, tænker du på det som et navneord med forholdsord foran: i dag som i går. Slå fremmede og sjældne forbindelser op i Retskrivningsordbogen, for den har mange faste sammenskrivninger.

Opslag: i dag eller idag og i hvert fald eller hvertfald.

9. Talesprog i skriften: selvfølgelig og også

Selvfølgelig skrives ikke "selvføllig", og også skrives ikke "osse". Talesproget forkorter ordene, men skriftsproget gør det ikke. De to former er fine i en besked til en ven, men i en opgave, en ansøgning eller en mail til en kollega skal du bruge de fulde former.

Huskeregel: Ordet selvfølgelig hænger sammen med følge, så stavemåden følger følge. Ordet også består af og og så, og det er derfor å og ikke o.

Opslag: selvfølgelig eller selvføllig og også eller osse.

Mere om danske sproglige fælder

Nogle fejl er ikke forvekslinger mellem to ord, men regler, der er skiftet. Retskrivningsordbogen er nu i sin femte udgave fra 2024, med en revideret version 5.1 fra 2025, og startkomma, altså komma foran en bisætning, frarådes ikke længere. Se mere i vores guide om kommaregler på dansk og om Retskrivningsordbogen 5 og hvad der er ændret.

Sådan fanger du fejlene i praksis

1. Læs højt, langsomt. Mange forvekslinger er lydlige og forsvinder, når du bremser op ved hvert verbum.
2. Søg efter dine egne favoritfejl. Brug søg-funktionen i dit tekstbehandlingsprogram på "lære", "lærer", "og", "dem" og "nogen", og tjek hver forekomst.
3. Kør teksten gennem en stavekontrol. Dansk stavekontrol markerer klassiske fejl som manglende nutids-r og viser forslag. Den er bygget til at fange de typiske danske forvekslinger, men den læser ikke sætningens mening som et menneske, så den kan overse et rigtigt ord på det forkerte sted. Dens ordliste dækker ikke alle fagudtryk og navne.
4. Tjek grammatikken til sidst. Tjek grammatik kigger på grammatik, stavning og tegnsætning på dansk. Det er en hjælp og ingen garanti, og du bestemmer selv, hvilke rettelser du tager imod.
5. Slå tvivlsomme ord op. Retskrivningsordbogen på ro.dsn.dk er den gældende autoritet. Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo) forklarer betydning og brug.

Selvtest: ti sætninger

Vælg den rigtige form i hver sætning. Facit står nedenunder.

1. Jeg (lære / lærer) dansk på aftenskole to gange om ugen.
2. Hun forsøger (at / og) forstå reglerne.
3. Vi mødte (de / dem) ved stationen.
4. (De / Dem) kommer først i morgen.
5. Jeg har ikke lånt (nogle / nogen) bøger.
6. Jeg har lånt (nogle / nogen) bøger på biblioteket.
7. Nøglerne (ligger / lægger) i skålen.
8. Han (ligger / lægger) tøjet i skabet.
9. (Vær / Var) rolig, det går nok.
10. Jeg kommer (i dag / idag) klokken fire.

Facit: 1 lærer, 2 at, 3 dem, 4 De, 5 nogen, 6 nogle, 7 ligger, 8 lægger, 9 Vær, 10 i dag.

Hvis du fik 9 eller 10 rigtige, har du styr på de mest almindelige fælder. Hvis du fik færre, så gå tilbage til det par, du faldt over, og prøv huskereglen.

Tjekliste før du afleverer

• Står der -r på hvert verbum i nutid, og er der intet -r efter "at" og hjælpeverber?
• Står der "at" foran hvert verbum i grundform, og "og" kun mellem to ens led?
• Har jeg skrevet hende/dem, hvor personen er genstand, og hun/de, hvor personen er grundled?
• Er "nogle" brugt i bekræftende sætninger og "nogen" efter ikke?
• Passer ligge og lægge til, om der er en genstand?
• Står "i dag", "i hvert fald" og "tværtimod" rigtigt?
• Har jeg slået de uklare ord op i Retskrivningsordbogen?

Vil du se, om teksten er blevet for tung, mens du retter den, kan LIX-beregneren og Ordtælleren give et hurtigt overblik. Guiden er skrevet 2026-11-01. Retskrivningsordbogen kan opdateres, så tjek altid den aktuelle udgave på ro.dsn.dk.

← Alle guides