Kommaregler på dansk: Sådan sætter du komma (med eksempler og tjekliste)

På dansk sætter du komma efter grammatikken: omkring bisætninger (fordi, at, som, når, hvis) og mellem hovedsætninger forbundet med men. Foran og og eller er kommaet en læsehjælp. Siden Retskrivningsordbogen 5 (2024) må du sætte startkomma igen, men du skal være konsekvent. Brug tjeklisten i denne guide, inden du afleverer.

Det korte svar

Dansk bruger grammatisk komma: kommaet står, hvor grammatikken kræver det, ikke hvor du holder en pause, når du læser højt. Tommelfingerreglen er, at du sætter komma omkring en bisætning og mellem to hovedsætninger, der er forbundet med men eller så. Foran og og eller skal du som udgangspunkt ikke sætte komma, men du må bruge det som læsehjælp, hvis en sætning ellers er svær at forstå.

Siden Retskrivningsordbogen 5 (2024) fra Dansk Sprognævn må du igen sætte komma foran bisætningen, det såkaldte startkomma, uden at det frarådes. Det vigtigste er, at du vælger én praksis og holder dig til den i hele teksten. Reglerne er ikke svære, når du først kan finde bisætningerne. Det lærer du nedenfor.

Hvad er forskellen på hovedsætning og bisætning?

Alt andet i kommareglerne bygger på forskellen mellem to slags sætninger.

• En hovedsætning kan stå alene som en fuld sætning. Verbet står som nummer to i sætningen: Vi cykler til skole.
• En bisætning kan ikke stå alene. Den hører til en anden sætning og er ofte indledt af et ord som at, fordi, når, hvis, som, der, da, mens, selvom, hvor eller hvad. Her står grundleddet foran det finitte verbum (mærkeord som ikke og aldrig står typisk før verbet): ... fordi vi ikke har tid.

En enkel test er at flytte sætningen alene. Fordi vi ikke har tid hænger i luften og er derfor en bisætning. Vi har ikke tid kan stå alene og er en hovedsætning.

Grammatisk komma: reglerne i overblik

1. Komma omkring bisætninger

Det er den vigtigste regel, og den dækker de fleste fejl. Bisætningen afgrænses med komma, hvad enten den står efter, før eller midt i hovedsætningen.

• Jeg ved, at du har ret. (at-sætning)
• Hvis det bliver ved med at regne, tager jeg bussen. (hvis-sætning forrest, komma efter)
• Bogen, som jeg lånte på biblioteket, var spændende. (relativsætning, komma før og efter)

Slutkommaet er det komma, der lukker en indskudt bisætning. Det glemmes oftest. Eleven, der kom for sent, fik en bemærkning skal have kommaet efter sent, ellers hænger sætningen skævt.

Husk også bisætninger uden indledende ord: Jeg tror, det regner. Her er at udeladt, men sætningen det regner er stadig en bisætning og afgrænses.

2. Komma mellem hovedsætninger

Når du binder to hovedsætninger sammen, sætter du komma foran men og foran så, hvis så betyder "som følge heraf". Det samme gælder det formelle for ("fordi"): Hun gik tidligt, for hun skulle nå toget.

Foran og og eller gælder det, at kommaet er en læsehjælp. Har sætningerne samme grundled, er der intet komma: Hun åbnede døren og gik ind. Er det to hver for sig fuldstændige sætninger med hvert sit grundled, kan du sætte komma, hvis det gør teksten lettere at forstå: Jeg ringede til værkstedet, og de lovede at kigge på bilen.

3. Komma i opremsninger

Mellem ligestillede led sætter du komma, men ikke foran det sidste og. Den engelske "Oxford comma" findes ikke i dansk retskrivning.

• Rigtigt: Vi har brug for papir, blæk og nye penne.
• Forkert efter dansk regel: Vi har brug for papir, blæk, og nye penne.

Tillægsord får komma, når de er ligestillede og kan byttes om, uden at meningen ændres: en høj, mørk fremmed. Hører det første ord tæt sammen med navneordet, står der intet komma: et gammelt dansk ordsprog.

4. Komma ved indskud og tilføjelser

Ord og sætninger, der er skudt ind, får komma før og efter, så læseren kan springe dem over: Projektet, som du ved, er forsinket. Det gælder også navne og titler, der uddyber et substantiv: Direktøren, Maria Jensen, åbnede mødet.

Startkomma efter Retskrivningsordbogen 5

Det komma, der står foran en bisætning, kaldes startkomma. Det komma, der lukker en indskudt bisætning, kaldes slutkomma.

Mange har lært at udelade startkommaet (den såkaldte alternative kommasætning). Med Retskrivningsordbogen 5 (2024; revideret som 5.1 i 2025) fraråder Dansk Sprognævn ikke længere at sætte startkomma. Begge måder er altså accepteret.

Praktisk råd:

• Vælg én praksis og hold den. Blander du, ser teksten uens ud.
• Spørg, hvad din uddannelse eller arbejdsplads foretrækker. Nogle skoler, redaktioner og virksomheder har faste retningslinjer.
• Sæt hellere startkomma i lange sætninger. Det hjælper læseren.

AdeptWrite flager hverken manglende eller tilstedeværende startkomma, fordi begge dele er rigtige. Hvis du ser et forslag om det, så ignorer det.

Rigtigt og forkert: de typiske fælder

Fælde 1: og og men

Foran men sætter du komma, når det binder to sætninger sammen. Foran og gør du det ikke automatisk. Spørg dig selv: Står der en ny hovedsætning med eget grundled efter og? Så er kommaet en læsehjælp. Står der kun et nyt verbum, er der intet komma.

Fælde 2: indskudte sætninger

Du sætter ofte det første komma og glemmer det andet. Læs sætningen uden indskuddet. Hvis den stadig giver mening, skal indskuddet have komma i begge ender: Min søster, der bor i Aalborg, kommer i weekenden.

Fælde 3: at-sætninger

Efter verber som mene, tro, sige, håbe, vide følger tit en at-sætning. Husk kommaet, også når at er udeladt: Jeg håber, du får det godt.

Fælde 4: infinitivled

Et led med at + infinitiv er ikke en bisætning med eget grundled: Jeg prøver at forstå reglen. Her sætter du som hovedregel ikke komma. Ved langt og indviklet indhold kan et komma hjælpe læseren, og i uklare tilfælde bør du slå op i Dansk Sprognævns regler. Har sætningen et finit verbum af sig selv, er den en bisætning og skal have komma: Han gik, uden at hun opdagede det.

Kommaer i direkte tale

I direkte tale bruges ofte kolon foran citatet: Han sagde: »Vi ses i morgen.« Står talen først, følger kommaet efter citatets sidste ord: »Vi ses i morgen«, sagde han. Dansk bruger typisk »…« som anførselstegn.

Sådan tjekker du dit eget komma: tjekliste

1. Find alle bisætninger. Markér dem, og tjek, at hver er afgrænset med komma.
2. Tjek slutkommaet ved indskud. Står der komma både før og efter?
3. Find men og så. Står der komma foran, når de binder hovedsætninger sammen?
4. Fjern kommaet foran det sidste og i opremsninger.
5. Tjek tillægsord i række: Kan du bytte om og indsætte og? Så er kommaet rigtigt.
6. Vælg startkomma eller ej, og kontrollér, at du er konsekvent.
7. Læs de lange sætninger igen. Kan kommaet gøre læsningen lettere?
8. Er du stadig i tvivl, så slå reglen op hos Dansk Sprognævn.

Hvad AdeptWrite kan og ikke kan hjælpe med

Tjek grammatik bruger AI til at foreslå rettelser af grammatik, stavning og tegnsætning, og alle ændringer bliver markeret, så du selv kan acceptere eller afvise dem. Det er et forslag, ikke en facitliste. Værktøjet flager hverken manglende eller tilstedeværende startkomma. Kommaforslag kan også være forkerte i sjældne konstruktioner, så læs hvert forslag og afprøv det mod reglerne ovenfor.

Dansk stavekontrol arbejder lokalt i din browser og kontrollerer ord, ikke komma. Den kan for eksempel finde et manglende nutids-r, men ikke et manglende komma. Har du lange og knudrede sætninger, kan Omskriv sætning hjælpe dig med at dele dem op, så kommareglerne bliver nemmere at følge.

Den officielle regelbog er Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn, og de formelle kommaregler står i Retskrivningsreglerne. På Dansk Sprognævns side om kommaregler og kommaøvelser finder du henvisninger til kommakurser og øvelser, som du kan træne på. Se også Retskrivningsordbogen 5: hvad er ændret og ofte forvekslede ord på dansk.

Øv dig: fem sætninger uden komma

Sæt komma i disse opdigtede sætninger, og tjek derefter svaret.

1. Han spurgte om jeg ville med.
2. Vi gik hjem fordi det begyndte at regne.
3. Bageren der ligger ved stationen har åbent til sent.
4. Hun ville gerne men hun havde ikke tid.
5. Når du kommer hjem ringer du til mig.

Svar: 1. Han spurgte, om jeg ville med. 2. Vi gik hjem, fordi det begyndte at regne. 3. Bageren, der ligger ved stationen, har åbent til sent. 4. Hun ville gerne, men hun havde ikke tid. 5. Når du kommer hjem, ringer du til mig.

Guiden er skrevet 2026-11-01. Retskrivningen kan ændre sig, så tjek altid den nyeste udgave hos Dansk Sprognævn.

← Alle guides