Retskrivningsordbogen 5: hvad er ændret i 2024 og 2025, og hvad gælder stadig?

Retskrivningsordbogen 5 udkom i 2024 fra Dansk Sprognævn, og version 5.1 fulgte i 2025. Den vigtigste nyhed i hverdagen er, at du igen må sætte komma foran en bisætning (startkomma). Version 5.1 tilføjede desuden bydeform til næsten alle verber. Reglerne for grammatisk komma, nutids-r og sammensatte ord er uændrede.

Det korte svar

Retskrivningsordbogen 5 (kaldet RO 5) er den femte udgave af den officielle danske retskrivningsordbog. Den udkom i 2024 og udgives af Dansk Sprognævn, som er den myndighed, der fastlægger den danske retskrivning. Siden er den revideret som version 5.1 (2025), og det er den, der er gældende, når du slår op på ro.dsn.dk (tjekket 2026-11-01).

Det, du mærker mest som skribent, er tre ting:

1. Startkomma er tilladt igen. Du må sætte komma foran en bisætning, også når bisætningen står først i sætningen, og du må stadig lade være.
2. Bydeformer. RO 5.1 har givet næsten alle verber en bydeform (imperativ), så du kan slå dem op i stedet for at gætte.
3. Alt det grundlæggende er uændret. Nutids-r, store og små bogstaver, sammensatte ord i ét ord og det grammatiske komma gælder som før.

Denne guide er en levende oversigt og ikke en gengivelse af hele ordbogen. Slå altid det enkelte ord eller den enkelte regel op i selve Retskrivningsordbogen, når der er tvivl.

Hvem bestemmer dansk retskrivning?

Dansk Sprognævn er den myndighed, der fastlægger dansk retskrivning, og Retskrivningsordbogen er det sted, hvor resultatet står. Det betyder i praksis:

• Skoler og uddannelser retter efter Retskrivningsordbogen. Ved afleveringer er den din facitliste.
• Offentlige myndigheder følger den i breve og på hjemmesider.
• Private virksomheder kan have deres egen stilguide, men den bør ikke stride mod ordbogen.

Sprognævnets hjemmeside dsn.dk har desuden vejledning og kommaøvelser. For betydning og eksempler på brug supplerer du med Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo), som er en anden slags ordbog end Retskrivningsordbogen: RO siger, hvordan ordet staves og bøjes, ikke i dybden, hvad det betyder.

Startkomma: hvad er det, og hvad er ændret?

Det komma, der står foran en bisætning, kaldes startkomma. Det komma, der afslutter en indskudt bisætning, kaldes slutkomma. Før RO 5 anbefalede Sprognævnet at undlade startkommaet. Med RO 5 anbefaler Sprognævnet ikke længere at udelade det: startkomma er tilladt igen.

Det betyder ikke, at du skal sætte det i alle tilfælde. Det vigtigste er, at du vælger en praksis og er konsekvent i hele teksten.

Begge kolonner er rigtige, men bland dem ikke i samme tekst. Kommaet efter en bisætning, der står forrest (Når mødet er slut, ringer jeg til dig), er ikke et startkomma og skal altid med. Det, der ikke er godt, er at blande: sætte komma i én sætning og udelade det i den næste uden grund.

Hvorfor vælge startkomma? Det gør sætningens opbygning tydelig for læseren, og det er ofte den enkleste regel at huske: sæt komma, hvor en bisætning begynder og slutter. Jobansøgninger, rapporter og faglige tekster vinder ofte på den klarhed. Til beskeder og sociale medier er det en smagssag.

Selve reglerne for, hvornår noget er en bisætning, og for kommaet foran og, men og eller er ikke ændret. Dem finder du i vores guide til kommaregler på dansk.

Et før/efter-eksempel i en rigtig tekst

Før (uens): "Du skal aflevere opgaven fredag hvis du er klar. Jeg tror, at de fleste når det."

Efter (konsekvent startkomma): "Du skal aflevere opgaven fredag, hvis du er klar. Jeg tror, at de fleste når det."

I "før"-versionen står der startkomma i den anden sætning, men ikke i den første, og det ser tilfældigt ud. Rettelsen er ikke, at den første var forkert, men at teksten bør følge én linje.

Bydeformer i RO 5.1

Bydemåden (imperativ) er den form, du bruger, når du giver en opfordring: Kom! Skriv! Vær stille! For de fleste verber er den enkel, men for nogle har det været uklart, om der overhovedet findes en bydeform, og hvordan den staves. Med RO 5.1 (2025) har næsten alle verber fået en bydeform i ordbogen, så du kan slå den op.

Det er især nyttigt til:

• Brugsanvisninger og instruktioner, hvor bydeformen bruges konstant.
• Annoncer og slogans med opfordringer.
• Sproglig undervisning, hvor du skal forklare bøjning.

Husk den klassiske forveksling mellem bydeformen vær og datiden var: Vær venlig at lukke døren (opfordring) mod Døren var lukket (datid). Flere af den slags fælder står i ofte forvekslede ord på dansk.

Hvad er ikke ændret?

Mange tror, at en ny udgave omstøder alt. Det gør den ikke. Disse regler er de samme:

Det er også her, de fleste fejl i hverdagen opstår. En ny udgave ændrer ikke på, at manglende nutids-r og adskilte sammensætninger er de to fejl, som oftest bliver rettet i opgaver. Derfor er en stavekontrol stadig nyttig, også efter RO 5.

Før og nu: reformen i 1948 og hvorfor gamle tekster ser fremmede ud

Selv om RO 5 er ny, har dansk haft større retskrivningsændringer. Den mest synlige kom med retskrivningsreformen i 1948: Navneord fik lille begyndelsesbogstav, og å afløste aa. Før den tid skrev man for eksempel Huset og Aarhus, hvor man i dag skriver huset og Århus eller Aarhus, alt efter hvad stedet selv vælger.

Det har stadig betydning for dig på to måder:

1. Når du læser gamle tekster, for eksempel breve, sange, aviser eller arkivmateriale, møder du stort begyndelsesbogstav i navneord og aa, og det er ikke en fejl, men tidens skik.
2. **Navne beholder ofte aa**. Personnavne og stednavne kan stadig staves med aa, fordi navnet selv bestemmer. Aalborg er et velkendt eksempel. Skriv navne, som bæreren selv gør.

Du skal også kende alfabetisk rækkefølge: Det danske alfabet slutter med æ, ø, å, og de står efter z. Det er vigtigt, når du sorterer lister, registre og litteraturlister. Tegn som aa i ældre kilder kan blive sorteret som å i ordbøger, så de kan stå bagest i registret og ikke under A. Hvis du bygger et register i hånden, er det en klassisk fælde. Sorter alfabetisk sorterer linjer efter alfabetet; tjek resultatet for navne med aa, hvis rækkefølgen er vigtig.

Sådan bruger du RO 5 i praksis

Til skole, gymnasium og universitet

• Vælg ét komma-system (med eller uden startkomma), og hold det i hele opgaven.
• Slå tvivlsord op på ro.dsn.dk, før du afleverer, og husk, at underviseren retter efter den gældende udgave.
• Spørg din underviser, hvis I har aftalt en fælles linje på holdet eller instituttet.

Til arbejdet

• Se, om arbejdspladsen har en stilguide. Hvis ikke, så tag startkomma i officielle tekster som breve, rapporter og hjemmesider, fordi den gør lange sætninger lettere at læse.
• Vær konsekvent på tværs af dokumenter. En skabelon med blandet kommatering ser uprofessionel ud.

Til dig, der ikke har dansk som modersmål

Startkomma er en hjælp, ikke en forhindring: Når du lærer at finde bisætninger, kan du sætte komma ved hver og få dem rigtigt. Brug eksemplerne i tabellen som model.

Tjekliste før du afleverer

• Har jeg valgt startkomma eller ej, og er jeg konsekvent?
• Står der nutids-r, hvor det skal?
• Er sammensatte navneord skrevet i ét ord?
• Er vær, var og været brugt rigtigt?
• Er navne skrevet, som bæreren selv skriver dem (fx Aalborg)?
• Har jeg slået de usikre ord op på ro.dsn.dk?

Sådan hjælper AdeptWrite, og hvad værktøjerne ikke kan

Dansk stavekontrol finder stavefejl og klassiske fejl som manglende nutids-r direkte i browseren og giver forslag til rettelser. Den bygger på dansk retskrivning, men den er ikke Sprognævnets egen ordbog og slår ikke alle ord op. Tjek grammatik markerer grammatik, stavning og tegnsætning. Værktøjet markerer hverken manglende eller tilstedeværende startkomma, fordi begge dele nu er tilladt; valget er dit.

Der er en grænse på 6.000 tegn pr. kørsel. Når tvivlen gælder et enkelt ord eller en bestemt regel, har du altid det sidste ord i selve Retskrivningsordbogen. Guiden er skrevet 2026-11-01, og hvis Sprognævnet udgiver en ny version, er det den, der gælder.

← Alle guides